KLIK PÅ BILLEDET FOR AT FORSTØRRE!
Varenr. Modul 1+2-2026. MODUL 1 og 2 (akupunktur hold 14) med start 9/4 2026.
Modul 1 = 2 torsdage og 2 tirsdage i 2026 fra kl. 9.30-16.30: torsdag 9/4, tirsdag 21/4, torsdag 7/5 og tirsdag 19/5. Hertil kommer 24 lektioner som e-learning.
Modul 2 (inkl. thorax akupunktur) = 20 torsdage fra kl. 9.30-16.30, fra oktober 2026 til november 2027. Dertil kommer én tirsdag med eksamen.
Datoer i 2026: 29/10, 12/11, 19/11. Datoer i 2027: 7/1, 21/1, 4/2, 25/2, 11/3, 1/4, 15/4, 29/4, 13/5 (thorax), 20/5, 27/5 (thorax), 3/6, 2/9, 9/9, 23/9, 14/10, 4/11, tirsdag 16/11 (eksamen). Hertil kommer 76 lektioner som e-learning.
Under Corona epidemien gjorde vi den erfaring, at der kunne blive brug for erstatningsdage. Da vi ikke kender fremtiden, er der på dette hold lagt 2 datoer ind som buffer. De 2 datoer er 10/6 og 9/11 2027. Du bør derfor holde disse 2 datoer åbne i din kalender.
Samlet pris for 280 timers uddannelse til RAB-registreret akupunktør er kr. 37.475 kr. Beløbet betales med 4.995 kr. ved tilmelding og 19 rater af 1.710 kr. hver den 1. i måneden (første rate 1/5 2026, sidste rate 1/11 2027). Det er en forudsætning for rate betaling, at du opretter en fast mdl. overførsel fra din konto (for at lette administrationen).
ØVRIGE OPLYSNINGER:
Sted: Rynkebyvej 13, 5750 Ringe
Underviser på uddannelsen gennem 14 år: Kjeld Bruun-Jensen. Uddannet FDZ-Zoneterapeut og Akupunktør fra Shanghai International Acupuncture Training Centre og Shanghai College of Traditional Chinese Medicine. Desuden diplomuddannelse fra Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur. Uddannet læge, ph.d. og cand. scient. san. Forfatter til 13 bøger for alternative behandlere udgivet på Forlaget Pons.
Undervisningsmateriale: Litteratur købes af den studerende selv (ca. 2300 kr.). Du skal købe følgende bøger: "Meridianlære og Akupunktur" (varenr. A8), Atlasset "Pictorial Atlas of Acupuncture" (Varenr. B44), "Akupunktur 1 - Introduktion" (Varenr. A13), "Akupunktur 2 - Vitale Substanser og Zang-Fu" (Varenr. A14), "Akupunktur 3 - Sygdomsårsager og ubalancer" (Varenr. A15) og "Thorax Akupunktur. Sikker behandling og forebyggelse af skader" (Varenr. A12).
Det er en stor beslutning at vælge uddannelse. Det er derfor naturligt, at du kan være usikker og derfor har masser af spørgsmål. Du er derfor altid velkommen til at ringe på 8818 8818 for yderlig information. Du kan også kigge forbi og se vores skole. Ring og aftal et tidspunkt, og kig forbi :-)
Når du køber uddannelsen her i shoppen, er der tale om en bindende tilmelding. De 4.995 kr. dækker således det bindende tilmeldingsgebyr. Dertil kommer 19 rater af 1.710 kr. (første rate 1/5 2026, sidste rate 1/11 2027). Det er en forudsætning for rate betaling, at du opretter en fast mdl. overførsel fra din konto.
På vores skole kan vi undervise og stikke i akupunkturpunkterne på brystkassen, da underviser (Kjeld Bruun-Jensen) er læge. Der er sat 2 dage af til undervisning i Thorax Akupunktur (13/5 og 27/5 2027). Dertil kommer 15 lektioner som e-learning. Vær opmærksom på, at denne undervisning ikke erstatter det lovpligtige sikkerhedskursus*
Det er et adgangskrav til vores akupunktur uddannelse, at du:
1. enten - er i gang med at tage anatomi og fysiologi (200 lektioner), enten her hos os, eller på en anden tilsvarende uddannelse.
2. eller - at du har en sundhedsuddannelse i forvejen
For at kunne opnå RAB-godkendelse, skal du udover anatomi og fysiologi også læse sygdomslære, psykologi og introduktion til andre alternative behandlingsmetoder. Dertil kommer 10 timers klinikvejledning og et gyldigt førstehjælpsbevis. Basis eller fundamentet under akupunktur uddannelsen svarer således til vores Sundhedsfaglige Basisuddannelse + klinikvejledning og førstehjælp. Sygeplejersker og lign. kan få merit i nogle af disse basisfag.
*Se mere på dette link: https: https://stps.dk/sundhedsfaglig/registrering/naaleakupunktur-paa-brystkassen
Kunder der har købt dette produkt har også købt