Akupunkturskolens profil

Kjeld-Bruun-Jensen

Kjeld Bruun-Jensens usædvanligt brede profil, som både er funderet i klassisk akupunktur, vestlig medicin og forskning, er optimal i forhold til fremtidens professionelle akupunktur uddannelse. På en fremtidssikret akupunktur skole vil uddannelsens indhold i højere grad forbinde akupunkturen med det etablerede sundhedsvæsen og den vestlige tankegang.  Det er det vi gør på vores skole !
Kjeld Bruun-Jensen vil, som den gennemgående underviser, med respekt fastholde den klassiske akupunkturs kvaliteter, men samtidigt forbinde denne til vores egen kulturs forståelse af sygdom og sundhed. Undervisningen er opbygget som en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og masser af praktiske øvelser.
Der er i gennemsnit undervisning i akupunktur én torsdag hver 3. uge fra 9.30 – 16.30. Desuden indeholder uddannelsen et omfattende e-learn baseret materiale i bl.a. sundhedspsykologi og i ”introduktion til alternativ behandling”.

Vores uddannelse er opbygget i 3 moduler, hvilket gør den fleksibel. Du kan altså indskyde en pause mellem modulerne, hvis du får behov for det. Du kan også vælge at afslutte efter modul 2, for at starte klinik som RAB-akupunktør.

Vi holder til i en smuk gammel landsbyskole fra 1880’erne på 700 m2 – en bygning med sjæl og charme. Der undervises i den gamle skolestue, der er istandsat med respekt for de gamle detaljer. Et sted med højt til loftet både mentalt og fysisk.
Vi er placeret centralt i landet lige uden for Odense kun 3 km. fra motorvejsnettet. Der findes ligeledes togstation 3 km. fra skolen.
Det er en stor beslutning at vælge uddannelse. Det er derfor naturligt, at du kan være usikker og derfor har masser af spørgsmål. Du er derfor altid velkommen til at ringe for yderlig information. Du kan også kigge forbi og se vores skole.

Ring og aftal et tidspunkt, hvis du vil besøge os.


Kjeld Bruun-Jensen's akupunktur baggrund er følgende:

1987: Klinikophold på Professor Søren Jørgensens Akupunktur og Smerteklinik i Odense.
1988: Studier på Shanghai International Acupuncture Training Center.

1988-1989: Assistent på læge Kurt Lindekildes Akupunktur Klinik i Odense.

1990-1996: Egen klinik i Odense og i Tommerup

1991-1992: Oversætter "Essentials of Chinese Acupuncture". Dansk titel: "Meridianlære og Akupunktur".

1990-1997: Undervisning på Institut for Alternativ Medicin i Tommerup.

1998: Udarbejder ny udgave af "Meridianlære og akupunktur".

1996 og frem: Akupunkturbehandling på deltid

2011-2013: Diplomuddannelse hos "Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur".

2011: Opstart af akupunkturskole

2020-22: Udgiver tre lærebøger i akupunktur:
Akupunktur 1 - Introduktion
Akupunktur 2 - Vitale substanser og Zang-Fu
Thorax Akupunktur - Sikker behandling og forebyggelse af skader

Akupunktur-uddannelse.dk og læge, ph.d. Kjeld Bruun-Jensen


Akupunkturskolens-bygning