Overbygning - Akupunktur på RAB-niveau, 198 lektioner = Modul 2
Modulet vil fokusere på klassisk kinesisk akupunktur. Der vil være fokus på fysiologi, sygdomslære, syndromer, diagnose og filosofi ud fra et kinesisk tankesæt.

Målet med uddannelsen er, at kursisten lærer at undersøge klienten, stille diagnosen og udføre en specifik behandling, ud fra de traditionelle kinesiske principper. "Overbygning, Akupunktur på RAB-niveau" udgør modul 2 i vores samlede akupunktur uddannelse. Vi tilbyder således en omfattende uddannelse i akupunktur. Fagligheden er i top og prisen er fornuftig. Modul 1 og modul 2 i vores forløb udgør samlet 280 lektioner, hvilket er mere end kravet til en RAB-registrering.
Modul 1 starter typisk flere gange om året, hvor modul 2 typisk starter en gang om året i februar. Undervisningen på modul 2 er fordelt over 20 torsdage, og en dag med eksamen. Dertil kommer 76 lektioner e-learn baseret materiale.
Gennemgående underviser er Kjeld Bruun-Jensen, som udover sin lægeuddannelse, cand. scient san. og ph.d, har mange års erfaring med akupunktur. Det er et adgangskrav til modul 2, at du har gennemgået modul 1. Du skal også være startet på anatomi og fysiologi (200 lektioner), enten her hos os, eller på en anden tilsvarende uddannelse. For at kunne opnå momsfritagelse og/eller RAB-godkendelse, skal du udover anatomi og fysiologi også bestå sygdomlære, psykologi og introduktion til andre alternative behandlingsmetoder. Basis eller fundamentet under akupunktur uddannelsen svarer således til vores Sundhedsfaglige Basisuddannelse. Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter kan få merit i nogle af disse basisfag.
Modul 2 kræver således at man har taget modul 1 "Introduktion til akupunktur", og at man er startet på anatomi og fysiologi, eller tidligere har taget dette fag.
Den samlede uddannelse til RAB-Akupunktør består således af:
- Medicinske Grundfag 300 lektioner =
- Anatomi og Fysiologi 200 lektioner
- Sygdomslære 100 lektioner
- Behandlingsfag 360 lektioner =
- Behandler Basisfag 110 lektioner (klinikvejl., psykologi og intro til alternativ beh.)
- Akupunktur modul 1 52 lektioner
- Akupunktur modul 2 198 lektioner
MODUL 2 typisk med start i februar.
(Kun for dig der tidl. har taget modul 1, og kun såfremt der er plads):
Modul 2 (inkl. thorax akupunktur) = 20 torsdage fra kl. 9.30-16.30 fordelt over ca. 12 mdr.. Dertil kommer én dag med eksamen. Hertil kommer 76 lektioner som e-learning.
Samlet pris for 228 timers uddannelse til RAB-registreret akupunktør er 29.485,- (prisen er for dig der tidligere har taget modul 1).
Betales med 4.995 kr. tilmelding, efterfulgt af månedlige rater.
Forløbet er inkl. 30 lektioner med undervisning i Thorax Akupunktur.
Øvrige oplysninger:
Sted: Rynkebyvej 13, 5750 Ringe.
Underviser: Kjeld Bruun-Jensen. Uddannet FDZ-Zoneteraput og Akupunktør fra Shanghai International Acupuncture Training Centre og Shanghai College of Traditional Chinese Medicine. Desuden diplomuddannelse fra Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur 2013. Uddannet læge, ph.d. og cand. scient. san. Forfatter til 12 bøger for alternative behandlere udgivet på Forlaget Pons.
Undervisningsmateriale: Litteratur til modul 1 købes af den studerende selv (ca. 1.000 kr.). Litteratur til modul 2 købes af den studerende selv (ca. 1.200 kr.)

Det er en stor beslutning at vælge uddannelse. Det er derfor naturligt, at du kan være usikker og derfor har masser af spørgsmål. Du er derfor altid velkommen til at ringe på 88188818 for yderlig information. Du kan også kigge forbi og se vores skole. Ring og aftal et tidspunkt, og kig forbi :-)
Med venlige hilsner
Kjeld
Kjeld Bruun-Jensen læge, ph.d.
-Uddannet FDZ-Zoneterapeut
-Akupunktør fra Shanghai International
Acupunture Training Centre
-Diplomuddannelse fra Dansk Medicinsk
Selskab for Akupunktur